Sparkær i bevægelse

På denne side kan du følge, hvem der har været med til at holde Sparkær i bevægelse, hvilken aktivitet de har lavet og hvornår. Skemaet herunder vil vi løbende opdatere, så alle kan følge med i, hvor depechen befinder sig.

Den senest/kommende aktive vil altid stå øverst.

28.01.2021 – Friplejehjemmet Nordstjernen

27.01.2021 – Hanne Dunvald

Endnu en tur på cyklen, men denne gang inden døre foran fjernsynet. Hanne skriver: – Så blev det min tur til at låne Humlebien. Den kom med på cyklen foran fjernsynet, hvor jeg trampede i pedalerne og heppede på Danmark, der heldigvis vandt over Egypten 😀

26.01.2021 – Lis Olesen

Tirsdag var humlebien med Lis Olesen på cykeltur i det fine solskinsvejr. Herover har Lis gjort holdt på broen over Fiskbæk Å ved Vesbæk, og her passerer hun om ikke dagligt så ca. hver anden dag på sin cykel. Hun har en nogenlunde fast rute på 20 – 25 km, lidt afhængig af, hvor mange “svinkeærinder” hun tar’.

  • Nogle dage skal jeg lige have lidt bakketræning, når jeg cykler ad Kirkebækvej og kommer til Boller, og nogle gang tager jeg lige et smut ind ad Bollervej, når jeg kommer til Nybro, fortæller Lis.

Ellers går ruten hjemmefra Østervang ud ad Sandbækvej helt til hovedvejen, hvor hun vender og kører tilbage, tager Kirkebækvej til Romlund og hjem via Nybro med eller uden “svinkeærinder”. Lis er et kendt ansigt på vejene omkring Sparkær og har cyklet fast de seneste 18 år, hvor hun ikke bare har cyklet, men så sandelig også holdt naturen ren for flasker og andet affald.

  • Det startede så småt, da mine børn malede en gammel cykel til mig, men det tog for alvor fart, da jeg fyldt 60 år, og siden har det været en fast rutine.

Flasker og øldåser har da også givet en pæn indtægt i årenes løb, selv om der med tiden er kommet lidt konkurrence på vejene.

  • Ja, jeg ser da nu flere med cykelkurve med flasker og dåser, men det betyder ikke så meget, for de kan ikke tage oplevelsen af naturen og selve motionen fra mig, fortæller Lis, der vurderer, at hun har tjent omkring 30.000 kr. ved at hold rent derude.

25.01.2021 – Anita Olesen

Anita skriver: – I dag er humlebien blevet indendørs, da den skal til virtuel træning i Sparkær IF. Den er blevet svedig af at styrke ben, arme og mave samt haft Cardio og TABATA, så sveden sprøjtede. Den får lige et bad, inden den rejser videre.

24.01.2021 – Annette og Simon Tollerud

Søndag kom turen så til Annete og Simon Tollerud, der gik en formiddagstur i Finderup øvelsesterræn.

23.01.2021 – Karen og HP

Der blev byttet lidt rundt på rækkefølgen her i weekenden. Lørdag blev Sparkær holdt i bevægelse af Karen og HP med en gåtur på 9,02 km til Gammelstrup via den nye vej langs jernbanen og retur ad Bækkegårdsvej.

22.01.2021 – Elvi Engelsmann

Som datter således også mor. – Hermed har humlebien endnu engang været en tur rundt om Søndersøen i Viborg, og endnu engang, i blæst og regn, men dog en fantastisk tur. 👍, skriver Elvi Engelsmann.

21.01.2021 – Nicolaj Broch Andersen

Torsdag var Nicolaj Broch Andersen med til at holde humlebien flyvende. Han skriver: -Så blev det min tur til have humlebien, og i regn og slud måtte den ud, så jeg løb en lille tur i blæsevejret i dag. Det blev til 4 km.

20.01.2021 – Enya Chacon

I dag fløj humlebien en tur til Viborg, hvor den sammen med Enya løb en tur rundt om Søndersø i regn og blæst.

19.01.2021 – Sparkærs dagplejere Line Lund Andersen og Lise Hald

Så blev det dagplejebørnenes tur til at bringe humlebien rundt. Det skete, da Sparkærs to dagplejere Line og Lise cyklede fra Medborgerhuset, ad Kjærgårdsvej til Lundgårdsvej og hjem til Sparkær. I den forreste vogn med Lise som styrmand ses Agnes, Alba, Victor og Viola. I lines vogn William, Laurids og Ingrid.

18.01.2021 – Victor Lund Strøm Andersen

Mandag trodsede Victor regnvejret og cyklede en tur til Stoholm sammen med humlebien. Victor dokumenterer med et billede ved byporten før jernbaneoverskæringen.

17.01.2021 – Line og Bo Strøm Andersen og familie

Søndag var humlebien med på familietur til området ved Birkesø med tur til spejderhytten og Gammelstrup Hede. Line og Bo havde børnene Victor, Leonora og Nova samt morfar med på turen. Nova holder humlebien.

16.01.2021 – Kristoffer Dahl

Lørdag havde Kristoffer Dahl taget døtrene Lina og Naya med på en tur rundt om Birkesø, og igen var humlebien med på tur.

15.01.2021 – Rikke Brøndum

I dag var familien Østerdal/Brøndum (Tom og Rikke), der var på tur i Bakkely med datteren Jennifer. Og Humlebien blev luftet og var med på turen 👍

14.01.2021 – Morten Brøndum

Så har Morten Brøndum været på cykeltur, og han skriver: Forsigtig cykeltur Birkesø tur/retur i det smukke vinter er ⛄️🚴🏼‍♂️.Billede nr. 2 er fra det nye overløbsbassin bag Smedevej.

13.01.2021 – Emilie Brøndum

Så fik Sofus nok en gåtur, denne gang med Emilie. Morten skriver:
❤️⛄️ Emilie Brøndum på tur i vintervejret sammen med Sofus i Viborg Plantage 💙🐶

12.1.2021 – Ruth Brøndum

Gåtur med hunden Sofus i Bakkely.

11.01.2021 – Viggo Bønsøe og Marcus Brøndum

Marcus og Viggo har gået rundt i det meste af Sparkær i 45 minutter i det skønne vejr i dag 💦💦 som en del af en skole opgave 💪🏼💥

10.01.2021 – Lone Bach Sørensen

Gåtur med hunden i Bakkely.

09.01.2021 – Karen Ladefoged

Løb i Bakkely – Vinterløbsruten på 5,28 km. Foto fra Kælkebakken bag Gravhøjvej.