Toggruppen holdt møde tirsdag aften, og har nu sat et mål for indsamlingen. Gruppen skriver:
“Der er i dag delt invitationer ud til ca. 400 husstande i og omkring Sparkær med indbydelse til borgermødet den 25. august. Fra toggruppens side opfordrer vi til at bidrage til indsamlingen af penge, fordi et trinbræt i Sparkær vil betyde rigtig meget for byens udvikling, og et bidrag fra borgernes side til omkostningerne ved etablering af et trinbræt vil sende et stærkt signal til byrådet om vores engagement for trinbrættet. Se invitation
Vores mål er at indsamle ca. 100.000,- kroner. Vi opstiller ikke forventninger til et bestemt beløb fra den enkelte husstand. Alle bidrag er lige velkomne, og det er helt legalt, at der er forskel på, hvor meget vi hver især kan/vil bidrage med til trinbrættet.