Fin start på billetsalg til Byfestival

Billetsalget til den forsinkede byfest lørdag den 12. september blev sat igang hos Min Købmand i går kl. 17.00. Og som det ses på billedet var kø ved salgsbordet, da det hele startede, og der blev solgt 94 billetter..
– Nåede du ikke at få alle billetterne købt fredag, kan de stadig købes hos mig på Præstebakken 7, Sparkær 8800 Viborg. Men ring lige i forvejen 31373015, så aftaler vi, hvornår jeg er hjemme. Billetter vil også kunne købes ved indgangen, fortæller Michael Højgaard Jensen til sparkaer.dk.

Sammen med salget holdt Min Købmand stor “åbningsfest” efter sommerferien med masser af godt tilbud. Det sammenholdt med det gode vejr, grillpølser og kolde fadøl havde lokket mange mennesker til området ved købmanden.