Mandegudstjeneste i Sparkær Kirke

Opslag fra Kirkenyt:

“Søndag d. 4. marts kl. 10.30 i Sparkær kirke. Denne søndag sætter vi tonen ned. Helt ned. Dérned hvor mænd kan synge med og kan synge helt igennem.

Det er med andre ord en enestående anledning til at få smurt sanghalsen og helsetjekket bugstøtten. Efter gudstjenesten er der kaffe med snacks og snak.
Gudstjenesten i øvrigt er for alle – også kvinder!

For at sikre en toppræstation varmes der op med en øveaften – og denne er kun for mænd! Det er onsdag d. 28. februar kl. 19.30 i Sparkær Kirke – hvor der
naturligvis serveres øl og chips til.

Fat mod og mød op, mand!”