Borgerforeningen havde sædvanen tro udskrevet en konkurrence om, hvem der kunne julepynte hus og have flottest i Sparkær og omegn. Det kom der mange forslag til, for hele 24 husstande var indstillet. Søndag tog Kristian Olesen og Troels Bech fra Borgerforeningen så rundt og vurderede, og de fandt frem til at udsmykningen hos Charlotte og Dennis Christensen på Østervang skulle kåres i år.
Dennis får overrakt præmien – en julekurv fra Min Købmand – af Troels Bech.