Skolegruppen under Sparkær Borgerforening indkalder til borgermøde i Sparkær Forsamlingshus onsdag den 18. september 2024 kl. 19.00-20.00 med følgende dagsorden:
“Som de fleste af jer forhåbentlig er bekendte med, er det nu endeligt besluttet, at Sparkær Skole, som vi kender den, skal lukke næste år.
Vi er en gruppe, som er i fuld gang med at arbejde på en alternativ løsning, således vi fortsat kan have skole i byen! Vi i gruppen ønsker dog at mærke, om byens opbakning er tilstede, hvorfor vi indkalder til borgermøde.
Mødet er for ALLE, som har interesse i Sparkærs overlevelse som by, så altså ikke kun forældre til børn i skolealderen! Vi forventer og tror på et fyldt forsamlingshus, så vi sammen kan redde byen og forblive landets bedste landsby.
Der vil blive serveret øl/vand og kage, så tag din nabo med, og så ses vi om en uge!
MVH. Skoleudvalget.”