Borgermøde om topstandsning

Toggruppen indkalder til borgermøde om topstandsning, og gruppen skriver til sparkaer.dk:

“Toggruppen i Sparkær inviterer til stormøde tirsdag den 25. august på Billingescenen. Kom og hør, hvordan vi alle som borgere og virksomheder i og omkring Sparkær kan bidrage til, at byrådet afsætter penge til trinbrættet i deres budget for 2021.

Flere partier i byrådet lægger vægt på, at byen selv bidrager økonomisk til projektet. Derfor arrangerer vi en indsamling af penge til finansiering af køb af det stykke jord, hvor perronen m.v. skal være.

Alle bidrag er velkomne – fra såvel borgere som virksomheder. På grund af opstart af byrådets budgetforhandlinger sidst i august, bedes indbetaling af penge foregå enten tirsdag d. 25. august eller onsdag d. 26. august. Så drøft gerne hjemmefra, hvad I evt. ønsker at bidrage med.

Indbydelse omdeles til alle postkasser på tirsdag eller onsdag. For at overholde retningslinjerne omkring Corona, afholdes 2 identiske borgermøder hhv. kl. 18.30 og kl. 20.00. Se i indbydelsen, hvilket et af dem, din husstand er inviteret til. Vi opfordrer kraftigt til, at der kun møder 1 person op fra hver husstand. Vi sørger naturligvis for håndsprit og afstand. Medbring gerne selv en kuglepen.

M.v.h. Toggruppen
Kristian Olesen, Jesper Jensen, Mogens Frederiksen, Henning Hansen, Flemming Wilkens og Karin Stavnskær

Læs rapport om forundersøgelser