Bypedeller indtager Sparkær

Det er et faktum efter et møde onsdag i Medborgerhuset, hvor interesserede var inviteret til en snak om, hvad det betyder at være bypedel. Fremmødet var ikke overvældende, men der blev noteret 10 navne på sedlen, og Jørn Tidemann og Kristian Olesen, der er tovholdere for at få sat bypedellerne igang, tror på, at flere kommer til.


Jørn Tidemann, der her viser vest og cap i den lysegrønne farve, som udleveres til bypedellerne, er da også fortrøstningsfuld med hensyn til at få flere med.

  • Ja, vi har nogle flere i kikkerten, og så skal vi bare så småt igang. Vi har drøftet forskellige ting, vi kan tage fat om, og så ser vi, hvad der opstår hen ad vejen. Lige nu er der nogle praktiske forhold omkring forsikring, vi skal have på plads, men jeg regner med, at vi starter efter sommerferien, fortæller Tidemann til sparkaer.dk

Ideen til bypedellerne kom frem på borgermødet i efteråret, men er som alt andet blevet forsinket af Corona. Der er bypedeller i Stoholm, Mønsted og mange andre mindre bysamfund i Viborg Kommune.

Læs mere om bypedeller