Fjernvarmecafeer og opfølgning

De to fjernvarmecafeer i Mønsted i tirsdags og i Sparkær onsdag var velbesøgte med ca. 75 deltagere hver sted.
Der blev talt fjernvarme og regnet til den store guldmedalje 🙂.

Varmegruppen håber på, at det har givet mange et solidt grundlag for at tage stilling og vil aflevere tilmeldingsblanketten inden deadline, som er 1. juni.

Varmegruppen møder gerne op, hvis der er ønsker om et køkkenbordsmøde.
Vi vil opgøre %-tilslutning sidst på ugen (søndag) og laver opslag herom mandage på facebook, hjemmeside, skilte mv. Målet er fortsat 63 % samlet set for de to byer.

Tjek også vores nye hjemmeside www.msvarme.dk, hvor vi også vil supplere med flere oplysninger – også besvare nogle af de spørgsmål som er rejst, bl.a. på cafeerne og ift. den husstandsomdelte folder.

Mønsted-Sparkær Fjernvarme