Det kan vi afsløre her for Jer, der ikke til daglig færdes i spejderverdenen. Jacob Mackenhauer har sendt følgende til sparkaer.dk:
“Ligesom man kan være kanin, ulv, stifinder, storspejder og pioner, så er Rover spejder for voksne fra 25 år og ældre.
Idag (lørdag) startede vi det første rigtige møde, og det vil vi holde fast i fremadrettet. Vi startede med at mødes ude ved vores grund i Rosborg tæt ved Mønsted, hvor vi snakkede om planer, som blandt andet etablering af nyt rafteskur derude, og i den anledning starter vi med arbejdet på Rosborg den 17. marts kl 9:00.
Derefter kørte vi forbi købmanden i Sparkær og handlede ind til god mad og snakkede om fremadrettede Rovermøder, som bliver den første torsdag i hver måned kl. 19:00 ude ved hytten.
Køkkenholdet i arbejdet – Jens Mackenhauer og Orla Olesen.
Er du interesseret, så kontakt os endelig. Idag var vi samlet en god flok (se billede herover) f.v.: Jacob Mackenhauer, Jens Mackenhauer, Christian Ishøi, Søren Frederiksen, Ole Mackenhauer, Orla Olsen, Ole Nielsen, Jimmy Mortensen, Hans Jørgen Pedersen og Andreas Navntoft.
Her får Jimmy Mortensen overrakt Rovermærket (indsat billede) af Orla Olesen som bevis på, at han nu er en del af Roverne.”