Mød chefredaktøren i Forsamlingshuset


Mandag den 8. januar kl. 19.00 kan du møde Viborg Folkeblads chefredaktør Lars Norup i Sparkær Forsamlingshus.

Lars Norup fortæller om gode og dårlige historier fra et langt liv som journalist på Viborg-egnen. Om personer, han som chefredaktør har været tæt på, og om hvorfor Viborg Kommune for ham er centrum i verden.

Han fortæller, hvorfor lokalsamfundet er afhængig af journalister, som kan og tør sætte dagsorden, og om en bekymring for en fremtid, hvor politikere – og demokratiet – er truet!

Det er gratis, men kaffe og kage koster 25,00 kr.

-hp