Sparkær Borgerforening fik tirsdag i sidste uge afviklet en ekstraordinær generalforsamling med det ene punkt at få godkendt nye vedtægter.
Formand Kristian Olesen fortalte, at bestyrelsen har valgt at gennemgå og opdatere vedtægterne, p.g.a. nye krav fra banken og orienterede om de væsentligste ændringer som vedrører:
- Dagsorden
- Varsling til generalforsamling og ekstraordinær generalforsamling er ændret fra 8 til 14 dage
- Ungdomsrepræsentant
- Underudvalg – Sparkær Lokalråd
- Vi går fra 2 revisorer til 1 revisor
- Herudover er alle punkter blevet opdateret til mere nutidigt sprog
Der blev stillet spørgsmål til, hvorvidt det kun er på de sociale medier, der bliver annonceret møder. Formanden forklarede, at der bliver annonceret dato i Borgernyt, ved købmanden m.v.
- Vi er interesseret i, at der kommer så mange som muligt til disse møder, så vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at det kommer ud til så mange som muligt, lovede formanden
Vedtægterne blev herefter godkendt.