I går Kr. Himmelfartsdag fik Anja Nabydal – ny præst i Sparkær og Gammelstrup – endelig sine første rigtige gudstjenester i kirkerne. Det var hun efter mere end to måneders venter rigtig glad for, og hun har bedt sparkaer.dk sende denne hilsen:
“Herfra en varm tak til alle, der kom til Kristi Himmelfart Gudstjeneste i både Gammelstrup og Sparkær. Det varmede præstens hjerte”. Hun sender endvidere disse praktiske oplysninger:
Dåb annonceres p.t. ikke, idet vi med begrænset deltagerantal i kirken vægter dåbsfamilien. Det laves selvfølgelig om, når begrænsningen ophæves. Dåb vil til den tid igen ligge i højmessen til glæde for alle.
Kirkevandringen 2. pinsedag fra Gammelstrup Kirke er desværre aflyst i år grundet forsamlingsforbud. Til gengæld afholdes der gudstjeneste i både Gammelstrup og Sparkær.
Nadver er ligeledes p.t. ikke en del af Gudstjenesten grundet afstand, krav om latexhandsker m.m. Nadver bliver selvfølgelig en naturlig del af højmessen, når der fra Kirkeministeriet meldes ud om helt normale tilstande.
Der er konfirmation lørdag den 15.08 kl.10.30 i Sparkær Kirke.