Sparkær i bevægelse

På denne side har du kunnet følge, hvem der har været med til at holde Sparkær i bevægelse i 2021, hvilken aktivitet de har lavet og hvornår. Humlebiens sidste tur var søndag den 17. oktober – se nedenfor. Den har været på vingerne siden 9. januar, men har holdt sommerferie fra 03.07 – 08.08.2021.

Initiativtager Karen Ladefoged havde håbet på, at humlebien kunne holdes flyvende i hele 2021, men der kom efterhånden for mange bump på vejen, hvor den ikke blev givet videre.

  • Jeg er glad for, at det oprindelige mål med at holde folk i gang med en fysisk aktivitet hele året, langt hen ad vejen er lykkedes – blot ærgerligt, at vi ikke kommer helt i mål. Men tak til alle jer, der har bidraget til at holde den flyvende, lyder det afslutningsvis fra Karen Ladefoged.
Knap 300 personer har været aktive, men herudover har den deltaget i følgende aktiviteter:
– Onsdagsklub 20 personer
– Fodboldskole 40 personer
– Haven på Nordstjernen med 0. klasse 12 personer
– 5 We WALK arrangementer med ca. 130 personer i alt.

17.10.2021
We Walk sidste tur

Humlebien fik flot sidste tur her søndag formiddag, der startede med kaffe og boller m/honning. 17 to-benede og 3 firebende var med.Orla Olesen, der leverede honning, fortalte inden turen kort om humlebiens livscyklus, og den er sådan indrettet, at den ikke bare går i hi, men dør efter et års hårdt arbejde. Herefter gik turen (5,27 km.) gennem Bakkely og tilbage til madpakkehytten, hvor der blev tid til en sidste bolle og kop kaffe. Hermed slutter humlebiens mange flyveture i Sparkær og omegn, hvor den har mødt mange forskellige mennesker og været til mange forskellige aktiviteter.
Se flere billeder

Se de enkelte måneder under egen fane.