August 2021

På denne side kan du se, hvem der har holdt Sparkær i bevægelse i august måned 2021. Klik på de to øverste billeder og se i fuld størrelse.


31.08.2021
Bente Nielsen

Nu har humlebien været med en tur på camping i Glyngøre og Sallingsund. Bien flyver videre til Ella Christensen.

30.08.2021:
Leif Nielsen

Humlebien har i dag været med Leif Nielsen på arbejde med at samle sand til vinterbrug. Den flyver videre til konen Bente i morgen.

29.08.2021:
Jens Buhl Christensen

Humlebien har i dag søndag været på hele to ture. I aften fik bien 7,5 km bonus orienteringsløb i Undallslund sammen med Jens Buhl Christensen.

29.08.2021:
Jan Kirsch Pedersen

Så har Humlebien været på en dejlig tur i Bakkely med vores barnebarn Selma (th) og en af hendes veninder. Nu har den hvilet sig i eftermiddag, inden den i aften skal på orienteringsløb med Jens Buhl Christensen 😀. Venlig hilsen Jan Kirsch Pedersen

28.08.2021
Jette Christiansen

Humlebien har i dag været på bakketræning med Jette Christiansen og hunden Eskild.

27.08.2021
Kirsten Jørgensen

Nala (min hund) og jeg har været i Undalslund hundeskov i dag sammen med humlebien. Så det var motion til hund og ejer. Jeg har givet humlebien videre til Jette Christiansen Søvang  nr. 9😀. Hilsen Kirsten

26.08.2021
Inger Nielsen

Jeg har haft humlebien  med på cykeltur gennem Mønsted Skov til Mønsted og over Bryrup hjem til Sparkær. Humlebien er hos Kirsten Jørgensen, Rahbechsvej. Kh. Inger

25.08.2021:
Christina Have Trankjær

Humblebien har i dag været med nogle kollegaer og jeg til Almindsø Stafetten i smukke Silkeborg. En power walk tur på 7 km. Vh Christina. Humblebien er sendt videre til Inger Nielsen

24.08.2021:
Gåtur i Ll. Taarup

Humle har i aften været med på en fantastisk flot vandring hos Rigmor og Ole Mackenhauer i Ll. Taarup på ca. 5 km. De var dog begge forhindrede i at være med, men sønnen Jens var aftenens turguide på bedste vis sammen med sin 12 uger gamle og livlige hund Bock. Tak for en flot tur og en øl og vand bagefter.

23.08.2021:
Villads Daa Rønning

Jeg har gået tur med humlebien på sportspladsen i dag. Mvh. Villads.

22.08.2021:
Vlada

Humlebien var ude at spille kongespil og nyde det gode vejr😊 Den er givet videre til Rikke Daa Rønning😊

20. og 21.08.2021:
Leif Mackenhauer

Humlebien blev hos Min Købmand og har været med Leif, der har været i gang med oprydning på lageret og taget mange skridt i butikken. Ja og så en tur til Viborg med flasker.

19.08.2021:
Nicholai Engberg

Jeg har i dag haft humlebien med på arbejde hos Min Købmand. Det, vi har lavet i dag er, vi har været i købmanden og sætte varer på plads hele dagen 🙂 – Humlebien er sendt videre til Bette Bo.

18.08.2021:
Esther Pallesen

Humle har været på militærområde / Finderup øvelsesområde. Han flyver nu over vejen til Købmanden, – hvor han i morgen vil hjælpe Nicolaj.

17.08.2021:
Solveig Trankjær

I dag har jeg været på arbejde i køkkenet. Vi har bagt pizzasnegle og boller. Bagefter gik vi en tur på 50 min. Nu flyver jeg videre om på Langgade til Esther Pallesen. Hun har lovet at hygge med mig. Hilsen fra Humle😊

16.08.2021:
Anita Olesen

Humlebien kom til at kigge ud af vinduet og sagde til Solveig “ Dame, det kan du godt glemme, vi bliver jo vild våde i det vejr. Jeg smutter over til Anita og tager med til Jumping” . 75 minutters Jumping Mega STRONG, og nu er både Humlebien og jeg godt svedige og trætte, men det var vild sjovt og samvittigheden er helt i top 😀😀. Hilsen Anita og Humle

15.08.2021:
Arne Trankjær

I dag har Humle været med mig og svigermor på tur. Vi har spist frokost på Hjarbæk Kro. Derefter kørte vi en tur op på højen bag Vorde kirke. Slutteligt hjalp han med at slå græsplænen. Humle bliver her en dag mere.

14.08.2021:
Valdemar Weller

Humlebien har i dag været med Valdemar Weller til sponsormotion ved Sparkær Byfestival. Inden starten blev Humlebien præsenteret sammen med borgmester Ulrik Wilbek, og derefter løb Valdemar 8 omgange på en time. Han var dermed den af børnene, der løb længst, men han var også den, der løb fleste kroner ind blandt børnene med 606,00 kr. i alt. Derfor fik han hele to præmier. I alt blev der løbet, cyklet og gået 8.700,00 kr. ind.

13.08.2021:
Anni Weller og Lisbeth Bennedsgaard

Gåtur på 7,2 km. Er fløjet videre til Arne Trankjær.

12.08.2021:
Simon Tollerud

Humlebien har været ned ude at køre mountainbike i Stendal Plantage.

11.08.2021:
Morten Daa

Så har humlebien været ude at gå i det Aarhusianske. 18.050 skridt blev det til på den arbejdsdag. 👣👣👣
Humlebien flyver videre til Simon Tollerud. Mvh. Rikke

10.08.2021:
Rikke og Morten Daa

Så har Humlebien fløjet på en gåtur hos os. Da vi ikke har fundet en der kan overtage bliver den hos os i morgen igen, hvor den skal med ud og gå mange skridt på arbejdet😂. Mvh. Rikke

09.08.2021:
Line Daa Vistisen

Sammy og jeg har været på vores morgengåtur på knap 3 km inden arbejdet kalder. Humlebien går videre til Morten & Rikke og ungerne.