Til jer som ikke tømmer postkassen

Her i weekenden er der lagt en invitation til et nyt borgermøde i postkassen. Det er Udviklingsgruppen, der afvikler et nyt borgermøde i Forsamlingshuset onsdag den 15. marts 2023 kl. 19.00-21.00.
Udviklingsgruppen skriver:

Den 9. oktober 2019 deltog 130 Sparkær-borgere i borgermøde i Forsamlingshuset. Alle var fyldt med gode ideer, der kunne være med til at gøre Sparkær til en bedre by at bo i.

Der er nu gået mere end 3 år siden da, og Udviklingsgruppen vil derfor gerne indkalde til et opfølgende borgermøde, hvor vi vil fortælle, hvad vi har opnået siden oktober 2019, samt høre fra jer, hvilke nye tiltag, I kunne ønske jer.

Udviklingsgruppen vil stå for kaffe og kage til alle de fremmødte. Øl og sodavand kan købes.

Sæt allerede nu X i kalenderen og mød op i forsamlingshuset den 15. marts 2023.

Med venlig hilsen
Udviklingsgruppen