Udviklingsgruppen sætter tovholdere på

Udviklingsgruppen, der arbejder med udviklingsprojekter for Sparkær, har holdt møde den 7. januar 2020. Mødet blev brugt til at sætte tovholdere på de forskellige ideer, der er samlet efter borgermødet den 9. oktober 2019.

Der arbejdes med følgende hovedtemaer:

Rækkehuse og markedsføring for byen
Parcelhuse for enden af Mosegårdsvej og måske på Foldbjergvej
– Informationsfolder, fx med aktivitetskalender

Stier + Cykelstier
Finde mulige stier rundt om byen, fx ud til Birkesø og tilbage
Kort over stierne i byen og rundt om byen
En cykelsti over til Gammelstrup, så den kan forbindes til Birkesø
En cykelsti ved togbanen som fører over til Lundgårdsvej
Oplysning om at stien ud til Mindestenen findes
Skilte med vandreruter

Området ved Billingeparken + friluftstræning
– Undersøge BMX-banen og Crossfit-bane i Billingeparken
– Finansieringen

Markedsføringsskilt for købmanden – Kort over Torvet + Byport
Ved krydset i Langgade og Mønsted Skovvej: Koster et par tusind.
Skilte over vandreruter – et samlet skilt på pladsen ved købmanden
En ”byport” ved indkørsel til byen på Langgade

Bypedeller
– Lave et opslag/snakke med folk: Spørge byens beboere til ønsker, samt undersøge muligheder for udførsel af disse.
– Planter/blomster og sætter løg ved byportene

Arbejdet med de forskellige temaer er i fuld gang, og næste møde i Udviklingsgruppen er tirsdag den 10. marts kl 19.00 i Medborgerhuset.