Torsdag formiddag bød beboere, pårørende, personale og de frivillige Mette Bergkvist velkommen som ny forstander på Friplejehjemmet Nordstjernen.
Danske diakonhjem skriver i forbindelse med ansættelsen:
“Mette kommer fra en stilling som leder af Plejeboligerne Mellemtoft i Holstebro Kommune og har mange års erfaring som leder inden for ældreplejen. Hun er uddannet både markedsøkonom og sygeplejerske og har efteruddannelse inden for blandt andet demens og ledelse.
Tilbage i 0’erne har Mette også været afdelingsleder på Nordstjernen – dengang det hed Ældrecenter Nordstjernen – og i Danske Diakonhjem glæder vi os over, at hun nu har lyst til igen at være en del af hjemmet.
Mette bor i Bjerringbro sammen med sin mand, og sammen har de tre voksne børn og seks børnebørn.”