Lørdag formiddag havde Troels Bech og Kristian Olesen travlt med at opsætte et kæmpestort skilt ved indfaldsvejen fra syd. Nærmere betegnet for enden af Ruth Haves ejendom.
Skiltet er tænkt som en julehilsen til alle, der kører ind i Sparkær, og det er Troels Bech, der både er idemand og som har stået for at lave alle bogstaverne og malet dem.
Lørdag eftermiddag kom der lys på, og det er ikke til at undgå at få øje på, når man kører ind i Sparkær. Der er sat timer på lysene, som tændes både morgen og eftermiddag.