Bliv indsamler for Kræftens Bekæmpelse

Den årlige landsindsamling til Kræftens Bekæmpelse finder sted søndag den 11. april 2021 om formiddagen. I tidligere Fjends Kommune styres indsamlingen af en gruppe på tre personer i Stoholm – Agnes Jensen, Meta Nors og Knud Lang, og de efterlyser indsamlere i Sparkær.

– Kan du afsætte et par timer denne formiddag, hører vi meget gerne fra dig. Jeg tror altid, det vil være nemmere at samle ind i sin egen by, fortæller Agnes Jensen.
Send en mail til meta.nors@famvalsgaard.dk eller SMS til 21 40 12 49, hvis du har tid og lyst. Vi tager selvfølgelig alle forholdsregler i forhold til COVID 19 – vi har både håndsprit og mundbind til alle indsamlerne, skriver styregruppen.