Efter en weekend med klargøring af tennisbanen er tennisfolket nu klar til sæsonstart. Det sker på søndag den 29. april kl. 10.00.
– Vi mødes på tennisbanen til lidt hygge og for at prøve banen af. Vi du gerne prøve at spille tennis i Sparkær, er du meget velkommen på søndag, hvor der også er tilmelding for nye spillere, fortæller Erich Weller fra Tennisudvalget.
Du kan også ringe til Erich Weller på 50 59 00 90 for tilmelding – eller du møder bare op på vores doubleaften fra kl. 18.00 om mandagen.
Kontingent for hele sæsonen er 500,00 kr. for voksne, og 800,00 kr. for par.
– Der er desværre ikke noget tilbud til børn, fordi vi mangler en træner. Har du lyst, eller kender du en, der har, så hører vi i Tennisudvalget meget gerne fra dig, slutter Erich Weller.