En dårlig nyhed – Langgades spærring forlænges

Det kører ikke som planlagt for Vils Entreprenøren med kloakarbejdet på Langgade. Nu meddeler de, at arbejdet er forlænget med 2 måneder. Læs her:

“Hej Alle

Først vil vi gerne beklage, men vi må desværre meddele, at den først oplyste gravperiode desværre må forlænges med 2 måneder.

Vi forlænger gravperioden, da vi har været nødsaget til at ændre grav forløbet og den måde, vi i første omgang havde tænkt os at gribe opgaven an på. Det betyder, at den først angivne slut datofor spærring af Langgade 18/8-23, bliver forlænget til 20/10-23.

Dette ændrer ikke på, at der fortsat vil være åben gennem Sparkær ad Langgade i sommerferie ugerne 29-30-31. Herefter vil der igen være spærret for gennemkørsel af Langgade.

Forlængelse af gravtilladelse er meddelt og godkendt af Viborg Kommune. dDr vil i løbet af denne uge blive omdelt den vedhæftede flyer til beboere.

Med venlig hilsen
Rasmus Faarkrog”

Se flyer