Husk mundbind, når du skal i kirke

Vi har modtaget følgende fra menighedsrådsformand Lione Friis Hansen:

“Når du deltager i kirkelige handlinger, skal der ligesom andre steder i det offentlige rum, bæres mundbind. Det gælder, når man færdes rundt i kirken, men ikke når man sidder ned.
Der er også regler for, hvor tæt man må sidde i kirken. Der skal være 2 meter mellem hver person (næsetip til næsetip), når man synger i kirken. Dog kan personer, der til daglig er i tæt kontakt, som f.eks. medlemmer af den samme husstand sidde med normal afstand til hinanden.
På en bænk, hvor folk ikke har tæt daglig kontakt, kan der kun sidde 2 personer, for at afstanden på 2 m kan holdes. Vi har i forvejen lukket for adgang til hver anden bænk, således at man kan holde 2 m afstand til hinanden.”