I dag søndag den 13. januar 2019 er det sidste frist for tilmelding til Sparkær Vinterløb, som er næste lørdag den 19. januar 2019 med start fra Sparkær IF’s klubhus på Enrico Dalgas Vej.
Vi har allerede passeret 100 tilmeldinger, men der er plads til flere. Ruten på 5,3 km kan løbes, men er også velegnet til til en rask gåtur for hele familien. Og så er der varm suppe bagefter.