Nu er det ganske vist!

Det længe ventede togstop i Sparkær bliver til noget. Det blev slået fast i aften, da byrådet i Viborg Kommune bevilgede de nødvendige ekstra penge. Toggruppen skriver:


“Byrådet har på deres møde her til aften godkendt fordyrelsen på etableringen af trinbrættet i Sparkær. 👍😃. Da der blev finregnet på prisen i starten af året, viste det sig, at der i sidste års prisoverslag havde manglet nogle udgifter. Desuden er enkelte poster i prisoverslaget steget lidt i pris. I alt skulle der bevilges 2,9 mio. ekstra til projektet.

Teknisk Udvalg godkendte forhøjelsen i marts og indstillede til videre godkendelse. I dag vedtog så et enigt byråd at bevilge de ekstra penge. 🤩 Det betyder, at den resterende planlægning og aftaler omkring udførelsen af arbejdet foretages i 2021. I 2022 etableres perron med tilhørende faciliteter, og fra december 2022 standser der igen tog i Sparkær🚉🇩🇰🇩🇰

I toggruppen fejrede vi den ekstra bevilling med bobler.”