Onsdag den 13. august 2025 var der orienteringsmøde om den kommende friskole i Forsamlingshuset. Friskolen har efterfølgende skrevet følgende:

TAK for et godt møde i forsamlingshuset i går!

Her er de vigtigste punkter:

Fjends Friskole & Børnehus åbner august 2026!

Vi skal bruge ca. 1 mio. kr. til opstart (bygninger, renovering, indkøb m.m.) – pengene samles ind via fonde, private, virksomheder, foreninger og arrangementer.

Vi har professionel hjælp til fondsansøgninger – også til fremtidige projekter.

Første arrangement: Fest i forsamlingshuset 23. august – se mere på Sparkær Borger.

Har du idéer? Sig til – og hjælp os med at sprede det gode budskab!

Stiftende generalforsamling: 26. august kl. 19.00 i medborgerhuset – ALLE er velkomne!