Omkring 55 havde tirsdag ved aftenstid fundet vej til fritidsområdet bag Gravhøjvej for at høre Karen Glerup fra Viborg Kommune fortælle om et kommende projekt for området. Ja, og så var der jo også lige gratis pølser fra Borgerforeningen.
Hun kunne fortælle, at der i år er afsat 50.000 kr til området med mulighed for flere penge for at nå helt i mål til næste år. Planen for området er bordbænkesæt, opsætte et par shelters, rutschebane, madpakkehus, beplantning og mål til den lille boldbane.