Husk lokaldysten i morgen tirsdag

Husk, at det er i morgen den 24. maj, at vi i fællesskab skal tilbagelægge rigtig mange kilometer, enten ved at gå, løbe eller cykle. Her er de tre ruter: En gårute på på lidt over 1 km, en løberute på ca. 3,8 km og en cykelrute på lidt over 6 km. Man må gerne veksle mellem at gå, løbe eller cykle. En kilometer på cykel tæller kilometermæssigt 50%. Se kort over ruter nedenfor.

Der er start kl. 17.30 fra Sparkær IF’s klubhus, Enrico Dalgas Vej 3A. Hvis ikke du kan nå det til kl. 17.30, kan du støde til, når du kan frem til kl. 19.15, hvor sidste runde skal være påbegyndt. Så der kan til sidst gå lidt taktik i, om det er klogest at gå en runde eller cykle. Eksempelvis er det, hvis man skal ud på sidste runde kl. 19.14, bedst at tage løberuten, da den tæller mest.

Det er et arrangement for alle generationer – også børn i barnevogn tæller med!! Der vil til deltagerne være vand og frugt. Der vil også være mulighed for køb af kartoffelsalat, pølser, frikadeller og diverse drikkevarer. Det er gratis at deltage, så kom “lystigt”. Lokalt er det Tage Reinhold Jensen i samarbejde med byfestudvalget, der står bag arrangementet.


Løberute


Cykelrute


Gårute