I anledning af 75 året for Danmarks befrielse anbefaler landets biskopper, at kirkeklokkerne kimer i aften den 4. maj fra kl. 20.00-21.00. Det er lagt op til de enkelte steder, om man vil kime og hvor længe. I Sparkær og Gammelstrup vil der kimes fra kl. 20.30-2045.
- Jeg synes, 1 time er vel længe, taget i betragtning at plejehjemmet ligger tæt på. Jeg har derfor lavet et kompromis, hvor klokkerne kimer fra 20.30-20.45 både i Sparkær og i Gammelstrup. I morgen den 5. maj ringes der 15 minutter både ved morgen- og aftenringningen, fortæller formand for menighedsrådet Lone Friis Hansen til sparkaer.dk