Spejdernes bålhytte indviet med maner

I søndags den 25. november blev Jens Langknivs Gruppes nye bålhytte ved spejderhytterne på Enrico Dalgas Vej 3D officielt indviet med tale af Mads Panny, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Viborg Kommune.


Foto: Henrik Bagge, Fjends Folkeblad.

Indvielsen faldt sammen med spejdernes årlige salg af skaller og pebernødder, som foregik om formiddagen som optakt til selve snoreklippet kl. 12.30. Det blev foretaget af Mads Panny sammen med et par af spejderne, og derefter var der mulighed for at købe neg, juletræer, juledekorationer m.m.

Iflg. Kristian Bækgaard, der er formand for gruppestyrelsen, var der godt 100 mennesker forbi søndag over middag, og han fortæller, at det godt kan være, at man også næste år slutter salget rundt i byen af med et lille julemarked ved hytterne.

Se flere biller her på Fjends Folkeblads hjemmeside.