Det må være konklusionen efter aftenens debatmøde i Medborgerhuset om børnepasning i Sparkær. Mødet var indkaldt af Sparkær Borgerforening i samarbejde med Majbrit Kvistgaard, der gennem længere tid har kæmpet en kamp for at få en dagplejeplads i Sparkær til Anton på 4 måneder.
Det lykkedes desværre ikke for Majbrit, for Sparkær har kun en enkelt dagplejer, som har 4 børn i dagpleje, og derfor har Majbrit måtte tage til takke med en plads i Stoholm. Det er hun slet ikke tilfreds med, og hun kæmper videre for at få etableret flere dagplejepladser i Sparkær – nu også sammen med Sparkær Borgerforening.
Formand Kristian Olesen var ordstyrer på aftenens møde, der havde samlet ca. 25 voksne – nogle med børn på skødet. Der var opstillet en dagsorden med følgende punkter:
- Status for dagpleje i Sparkær (1 dagplejer)
- Behov
- Stordagpleje
- Hvad kæmper vi for?
- Privat eller kommunal?
Der blev vendt mange problemstillinger på mødet – først og fremmest var der frustrationer over, at man skal køre ud af byen for at få en pasning, og de problemer det kan medføre. Her tænkes på, at har man først fået en dagpleje i f.eks. Mønsted eller Stoholm, så er det måske nærliggende at fortsætte i børnehave der og evt. i skole. Og det er jo slet ikke godt for Sparkærs udvikling som lokalsamfund.
Etablering af en såkaldt “stordagpleje”, hvor to eller flere går sammen blev også drøftet, men det var ikke lige den højeste prioritet hos deltagerne. Det var til gengæld at få ansat en eller flere dagplejere i Sparkær, og så kom det relevante spørgsmål: Er der overhovedet nogen, der vil være dagplejer? Det vil Borgerforeningen nu prøve at finde ud af via opslag eller andre veje.
Næste prioritet, hvis ikke der kommer flere dagplejere, er at undersøge muligheden for vuggestuepladser ved Søløven. Det blev oplyst, at fællesbestyrelsen for Mønsted og Sparkær skoler tidligere har rettet henvendelse til Viborg Kommune ang. disse pladser, men fik det svar, at man afventer evt. strukturændringer på dagpasningsområdet.
Den slags svar havde forsamlingen ikke den store tålmodighed med, for problemet er der her og nu. Det fik Simon Højer (C), der er medlem af Børne- og Ungdomsudvalget og bosat i Stoholm, til at sige, at ikke alle henvendelser når helt frem til politikerne, og derfor opfordrede han til at samle ønskerne og få dem adresseret, så de når frem til det politiske niveau.
- Hejs flaget og gør jeres forslag synlige – vi ser ikke alt, var hans opfordring til dem, der skal arbejde videre med sagen.
Og lad det så være slutbemærkningen herfra.