Bliv ven med Nordstjernen

Efter nogle år med lukning for arrangementer på grund af Corona er bestyrelsen for Nordstjernens Venner klar til at starte på en frisk.

Nordstjernens Venner er en støtteforening med det formål at støtte Friplejehjemmet Nordstjernens sociale aktiviteter og tiltag til glæde for beboere, pårørende og områdets ældre i øvrigt.

Vi står for aktiviteter hver torsdag eftermiddag. Nogle torsdage er der åbne arrangementer, hvor også gæster udefra er velkomne. Det kan for eksempel være salg af tøj og sko, gudstjeneste eller underholdning af forskellig slags. Disse arrangementer bliver annonceret ved opslag i byen, sparkaer.dk og facebook m.m.


Hvis du vil bakke op om vores frivillige arbejde, kan du tegne et medlemskab af Nordstjernens Venner. Det koster kun 100,00 kr. for enlige og 150,00 kr. for en husstand om året.

Du kan betale på MobilePay 558829 eller overføre til bankkonto 9318 0005832799. Oplys din mailadresse, hvis du har en. Vi håber at høre fra dig. Har du spørgsmål, så kontakt en af os.

Venlige hilsner fra bestyrelsen for Nordstjernens Venner

Ivan Høeg (40786141), Else Poulsen (26354599), Lis Olesen (24791702) Orla Juul Olesen (25218822), Bente Frederiksen (28797324), Marianne Lilholt Mahs (30262955), Hans Peter Johansen (21754317)